Vinyljagt i Miami USA part 2
Læs her hvordan du scorer de fedeste vinylskatte i Miami USA, hvor udsendte medarbejder rapporterer direkte fra fronten i Miami, hvor det ikke går stille af sig.
Hvor var vi? Var det noget med en masse CDér og noget bossa novamusik? Anyway stedet var en kæmpe skuffelse og humøret blev ikke meget bedre, da der blev afrapporteret fra Kranens side at hun var faldet over de vildeste tilbud i Dress Barn, Tommy Pilfinger og Calvin Klejne. Turen tilbage til hotellet blev tilbragt i henholdsvis sammenbidt tavshed og ivrig kvidren om hvor meget der egentlig var blevet sparet på denne skønne dag.
Vinylmareridtet forsætter
Der var blevet sparet en masse penge og investeret i kjoler med guldstaffering, kjoler med pailletter, kjoler med pels og kjoler med alverdens former og farver, hvis det ikke kan give en voksen mand et riv i lænden, hver gang man tænker på det, ja så ved jeg ikke hvad der skal til. Situationen var nu efterhånden desperat og der måtte tænkes anderledes, kranen havde spenderet /investeret hele formuen i kjoler og der var ikke meget guld tilbage til vinylkup.
Thriftstores var det løsningen på de manglende vinyler?
En Thriftstore er ligesom de der loppemarkeder med skrammel man ser rundt omkring i diverse haller og bygninger, forskellen er bare at her er der kun en ejer af alt det skrammel man kan købe. Står du lige og mangler en muslingeskal med ordene ”Florida Forever” malet på med ubehjælpsom barneskrift, så er en thriftstore stedet. Der var kort sagt ikke meget håb eller mange kontanter tilbage i tanken, da vi trådte ind i den første butik med l… skrammel.
Skattejagten efter vinyl intensiveres
En høflig forespørgsel fik den søde rødhårede pige bag skranken til at rulle med øjnene som om hun tænkte ”Endnu en forbandet vinylfreak, der tror at vinylguldet er i min 5 dollarskasse”. I alt blev det til tre thriftstores i Miami og omegn og resultatet var som regel det samme. En kasse ved disken med ”dyre plader” og en rodekasse med masser af de amerikanske versioner af Johnny Reimars Smølfeparty, The elephant song af Kamahl og Hanne Boels legendariske Black Wolf. Vi taler her ”sound of music” i uendeligt mange versioner, soundtracket til South Pacific og Hank Williams compilations i uendelige mængder.
Resultatet af vinyljagten i Miami
Et par soundtracks, en enkelt skive med Pink Floyd i US pres (sjovt nok). En Hendrixplade der var så smadret at den ikke kan afspilles (kig dog på pladen før du køber den IDIOT!) samt en enkelt jazzskive, desværre ikke på Blue Note og desværre ikke med et topnavn som Colthrane. Konklusionen må derfor være at der er lidt guldklumper at finde, men som sædvanlig kræver det held, dygtighed og en fandens masse arbejde før man kan hive en guldklump frem af sumpen.
Vi håber at du nød denne rapport om vinyljagt i Miami USA, husk at du kan støtte siden ved at købe en sponsorplads, eller købe vinyl igennem et af vore Amazon links.
En tanke om “Vinyljagt i Miami USA part 2”