Plademesser.com på Vinyljagt i Miami USA

Når kranen alligevel har tvunget en ud at rejse, så er der jo ikke andet at gøre end at tage med. Det skal dog ikke forhindre en ægte vinylsamler i at grave vinyl. Her følger en feltrapport fra Miami USA, hvor der graves US Psych og prog. – Eller der forsøges gravet, men læn dig tilbage i stolen og læs indlægget.

Flyveturen til Miami er ingen dans på roser, 11 stive timer klemt ned i et sæde imellem Kolossen fra Rhodos med en ånde som en hvidløgsfabrik og en sveddunst så gennemtrængende at ens øjne løber i vand på en afstand af 40 meter og på den anden side, den måske fedeste dame, det endnu er lykkedes at få klemt ned i et SAS go sæde! Sidst vi kiggede var stewardesserne stadig i færd med at afmontere sædet, så damen kunne komme ud af flyet.

Endelig i USA

Lettere groggy af at ikke have set dagslys i 11 timer med næsebor der var konstant bedøvet igennem hele turen vaklede jeg imod lyset efter at maskinen med et dumpt drøn var smadret ned på den stegende hede asfalt i Miami international Airport. Piloten var åbenbart uvidende om de to ekstra ton, jeg havde som sidemænd. Ned kom vi og nu var det tid til at……
stå i kø i US immigration i tre stive timer imens de indfødte sadister i de fine blå uniformer stod og nedstirrede en. Lad os bare sige at de der hvide gummihandsker personalet har på ikke er for sjov! Der bliver brugt masser af vaseline i den lufthavn!

Vinyl skal graves!

Så skulle man tro at det efterhånden var vinylgravetid, men nej, for nu skulle der jo findes et hotel. Kranen havde fablet om et Hilton Resort, så da vi tjekkede ind på Miami Airport West motel var der mange sure miner. Resten af dagen blev brugt på at bede om nåde og finde noget aftensmad, der ikke var tacos eller pizza. Så efter en omgang klamme tacos var det på hovedet i seng.

Vinyljagten går ind

Dagen efter var det ned til den elendige morgenfoder på hotellet og ind i en taxa for at forsøge at ramme en vinylguldåre. Kranen blev smidt af i et mall og så gik den vilde vinyl skattejagt. Min taxachauffør hed Manuel og var fra Mexico, lad os bare sige at han ikke er fan af vores alle sammen elskede ven D. Trump. Ind i mellem bandeordene i sin enetale havde Manuel tid til at køre bilen hen til Museo del Disco Records. Jeg smed en 20$ seddel efter Manuel der straks takkede for turen og snakken. Nu var det endelig tid til at grave vinyl. Det var svært at skjule min forventning da jeg sparkede døren ind, eh gik ind ad døren.

Pladebutikker i Miami

Inde i pladebutikken var der som forventet kassevis af vinyl og ejeren, der også så mexikansk ud kiggede op på mig med et venligt smil. Nu skulle man jo tro at USA er USA og der er skjulte vinylskatte alle vegne og det er der da sikkert også, men i Miami er der ikke meget andet end Latin, Jazz og Bossa Nova musik på vinyl. Desuden er CDen langt fra afdød over there. Læs vinyljagt i Miami part 2.

Læs med i næste uge hvor vi forsætter vinyljagten! Imens kan du jo læse om aktuelle plademesser i Danmark