Pladebutikker og Vinyljagt i Madrid

På bøfrestaurant og klar til vinyljagt

Lillemor var i forbindelse med sit arbejde blevet inviteret til Madrid til en konference. Her var muligheden for at i ro og mag støvsuge den andalusiske slette (eller deromkring) for brugte vinylplader. Konferencen betalte hotellet og jeg skulle bare erholde egen flybillet og forskellen i mellem enkelt og dobbeltværelse.
Turen startede fint med et romantisk måltid på Burger King i lufthavnen, jeg er sikker på at det vat det hun mente med ”bøfrestaurant”? En ørkenvandring senere og vi sad i gaten klar til at vente.

En ulykke kommer sjældent alene

pladebutikken Rotor
Indgangen til Rotor

Lad mig sige det sådan her, der er langt til Madrid når man flyver med en hel skoleklasse af testosteronfyldte drengebørn, der skal ned for at spille fodbold. Da vi havde valgt en sen aftenflyvning var klokken temmelig mange, da vi skramlede imod hotellet med bussen.

Vinyljagten i Madrid sættes ind

Næste morgen skulle fruen på konference og dagen var fri til at hustle billig vinyl. Jeg havde i forvejen spejdet på Vinylhub og havde lokaliseret en pladebutik lige ned ad gaden. Pladebutikkens navn er Rotor, de reklamerer selv med at de har.
Ambient Techno, House, Dub Techno, Disco, Hip-Hop, Funk, Soul, Jazz and variants.Distribution of Downbeat records, Freebeat, Memories on Wax-
De skulle også have en god second hand afdeling, men det var et meget begrænset udvalg. Der var ikke et eneste stykke analogt musik i butikken. Kun elektronisk musik. At finde butikken er lidt af et show, den ligger i en to meter bred opgang ved siden af Bollekongen på Gran Via, når du er kommet ind i opgangen skal du op på sjette sal (bare rolig der er elevator) og banke på. Totalt sort.

 

Killer´s Discos i Madrid

Derefter gik turen til Killer´s Discos Calle de la Montera, 28, 28004 Madrid, uden foran butikken stod en sexarbejder og falbød sine varer, så lad være med at tage børnene med til Killer Discos, da gaden vrimler med prostituerede. Killer Discos er i to etager og der er meget at vælge i mellem, butikken har et alter til Bon Jovi, hvor blandt andet en signeret guitar udstilles. Der er både nye og brugte vinyler her, med et klart overtag af second hand vinyl. Der sælges også merchandise og små spilledåser med netop din yndlingsmusik. De spillede Iron Maiden da jeg var der, så bonuspoint for det! Butikken har været samme sted i 35 år og det kan man godt se, der er ikke megen plads der ikke er optaget af musik.

Bon Boji AltarVinyljagten forsætter hos Escridiscos

Escridiscos ejeren var en ung mand med en UK Subs tshirt på, allerede der var der gode tegn. De gode tegn holdt stik, der var en superfed punksamling med ting man aldrig ser i fri dressur. Selvfølgelig kostede de nogle penge, men stadig meget rimelige priser. Der var også en hel del ny vinyl samt reissues. Bagest i butikken hænger en del tshirts.
Escridiscos har både brugt vinyl og ny vinyl, så når man bladrer i hans Smiths plader kan man finde originaler i brugt stand sammen med reissues fra 2016. Butikken har et godt udvalg af almindelig rock, et stort punk og heavyudvalg og en superfin ejer. De findes også på Discogs, så man i ro og mag kan bladre online og hente i butikken. Priserne er særdeles rimelige og udvalget ganske pænt.

Læs med snarest når Vinyl jagt og pladebutikker i Madrid part 2 går i luften!

3 tanker om “Pladebutikker og Vinyljagt i Madrid

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.