Der var kun et par timer til rådighed i Livorno, der er en ret beskidt by på den italienske riviera. Er man stor fan af fascistisk arkitektur, så er Livorno det rette sted at rejse hen. Specielt Rådhuset er noget for sig.

Det blev til besøg i en enkelt skøn pladebutik kaldet.

Symphony Records P.za Cavour, 23, 57127 Livorno LI, Italy

Butikken havde en ganske fin åbningstid allerede klokken 09.30 intet problem, der var dog lige den udfordring at man i Livorno holder en tretimers frokost, så man kan nå hjem til Mor og spise pasta.

Det betød at butikken lukkede 12.30 og åbnede igen kl. 15.30, men som vi alle husker, så er åbningstider i pladebutikker i Italien ret vejledende.

Så det var med parolen “al gang foregår i løb”, at vi hastede imod Symphony. Et enkelt vindue og en dør er det eneste der afslører at her ligger en halvstor pladeforretning.

Når man kommer ind er rummet aflangt med en trappe nede i den anden ende. Kassen er til venstre og der er CD, VHS! og vinyl alle steder, nydeligt opsat. Der var også en stang med t-shirts, men det lignede ikke officielle t-shirts men mere hjemmelavede kopier i tynd kvalitet.

Førstesalen indeholder brugte CDér og der er ret lavt til loftet.

Ejeren stod og talte i telefon, da vi ankom. Da han var færdig med det satte han noget dårlig musik på og gav sig så til at tale med sin gamle ven Carlo, der lige var trådt ind i butikken.

Han ænsede os ikke og talte ikke til os, selv om vi gik lige forbi ham.

Der er cirka 400 brugte LPer i butikken og 250-300 singler af brugt karakter, ellers er det kun nye plader.

Den største udfordring i Symphony var at der ikke var priser på noget som helst ud over de brugte plader, så det var en ren gættekonkurrence, hvad tingene skulle koste.

Der var mange forskellige genrer, blandt andet en stor afdeling med fransk chanson, men intet tungere end Black Sabbath. En anden ting, der ikke var noget af var 12tommer vinyl.

Normalt er der et ganske fint udvalg af maxisingler i de italienske pladebutikker, vi husker specielt La Spezia som et godt sted, men ikke her.

En lille hiphop afdeling og en masse musik på CD.

Alt i alt en kedelig omgang, når man er mest til punk, heavy, prog, stoner alternative og 12ere.

Livorno er ikke det store vinylparadis, kan man konkludere. Her følger lidt billeder fra pladebutikken i Livorno.